Sådan får du den bedste rygtræning

Kvinde i fitnesscenter
Sådan får du den bedste rygtræning
Henrik Andersen
-
14/04/2021
-

Træning bliver mere og mere et punkt på dagsorden for flere mennesker, fordi vi er bevidste om, hvor meget træning, sundhed, velvære og generelt en god livsstil kan gøre for vores fysiske såvel som psykiske helbred.

Træning er enormt vigtig, og det er en god del af det gode helbred. Her er det så, at træningen kan strække sig ud i flere retninger, da der både kan være tale om konditionstræning, udholdenhedstræning og styrketræning.

Der er mange måder at være sund på, men det er her, at kombinationen af de 3 ovenstående former for træning er en fantastisk måde at opleve velvære på.

Rygtræning giver styrke til hverdagen

Hvis du er vild med at løbe, så vil du også blive vild med at styrketræne, da det kan give nogle helt fantastiske muligheder til dit løb. Styrketræning styrker nemlig musklerne, så de kan klare en højere belastning, som fx bidrager til løbet.

Her er rygtræning en essentiel del af styrketræningen, og det bør være på en af dine ugentlige træninger, fordi det giver så meget mere til hverdagen, end du lige går og tror.

Når du træner din ryg, så betyder det, at du styrker den, og du gør den mere hårdfør til de strabadser, som du udsætter din krop for. Det kan eksemplificeres med, når du bærer på tunge ting på arbejdet, eller du går i flere timer og laver havearbejde.

Det er noget, som belaster ryggen. Dog er det ikke en dårlig ting, at du belaster ryggen, så længe du sørger for at have en god stilling, samt har en rigtig god styrke i ryggen, så du netop kan have overskud til at opretholde den gode stilling.

Det er noget som rygtræning kan hjælpe dig med, da du aktivt går ind og bruger ryggens muskler til at løfte og bevæge den i positioner, som gør, at den kan vænne sig til at bruge præcis de muskler, når du løfter noget tungt.

De 3 bedste øvelser til ryggen

Der er rigtig mange forskellige øvelser, du kan lave for at træne din ryg, og der er også rigtig mange andre øvelser, som går ind og træner ryggen, selvom det ikke er hovedformålet. Det vil du opdage, når du begynder på en generel træning.

Men der er nogle rygøvelser til rygtræningen, der kan fremhæves frem for andre, fordi de rammer flere muskler i ryggen, så du er sikker på at få dem alle med, og dermed også styrke de helt rigtige steder. Disse øvelser er:

  • Dødløft
  • Lat pull down
  • Rows

Den første øvelse er en dødløft, og det er en øvelse, der primært styrker lænd og baglår. Dette er en rigtig god øvelse i rygtræningen, hvis du ofte har problemer med lænden. Idet du styrker den, des bedre vil den kunne håndtere hverdagens løft.

Den anden øvelse er en lat pull down, og det er en øvelse, hvor du har fat i en bred stang, der er tilkoblet et kabel, og derefter trækker du den ned i en stabil bevægelse. Denne træner den øvre del af ryggen.

Den sidste øvelse kan laves på mange måder, da du både kan gøre brug af en håndvægt eller en vægtstang.

Men her skal du stå med overkroppen bøjet i 90 grader evt. ved hjælp af en bænk og trække armen med håndvægten op til kroppen. Du trækker med dine rygmuskler, og derfor er den en perfekt tilføjelse til din rygtræning.

Det skal til sidst klarlægges, at øvelser og træning skal ske efter, hvad din krop giver dig mulighed for. Så det er noget, der er værd at planlægge med i din rygtræning.

Rygøvelser i hjemmet – Hvordan og hvornår?

Hjemmetræningen kan være svær, og her er rygtræning en del af de øvelser, som er sværere at få implementeret inden for hjemmets 4 vægge. Men der er nogle smarte tricks, som du kan benytte dig af.

Brug fx et bord, hvor du lægger dig under det og trækker dig selv op til bordets kant. Du kan endvidere bruge en træningsbænk kombineret med håndvægte, som giver uendelig mange og flere måder at implementere rygtræning i programmet.

Sørg for at lytte til din krop, og den vil fortælle dig, hvornår og hvordan.

Copyright 2024 - Pilanto Aps